Jægerkorpset fylder 50 år

Jægerkorpset blev oprettet den 1. november 1961, da Den Kolde Krig var på sit højeste og Berlinmuren blev bygget.

Det skulle være en specialenhed, som som først og fremmest kunne være indhentningsorgan under en kriseperiode op til udbruddet af en mulig væbnet konflikt mellem Warzawapagten og NATO.

I oktober 1961 indkaldtes de første kandidater til optagelsesprøver. 130 mødte frem og af dem blev 13 udtaget og straks sendt til Altenstadt i Tyskland, hvor den tyske faldskærmsskole lå.

Siden dengang er Jægerkorpsets opgaver ændret flere gange.

50 års jubilæet markeres tirsdag 1. november med parade hos Jægerkorpset, der har base på Flyvestation Aalborg. Paraden overværes af kronprins Fredeik og kronprinsesse Mary, forsvarschefen general Knud Bartels og Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, samt en række andre militære chefer.

Lørdag 5. november gennemfører Jægerkorpset en offentlig træningsøvelse i og på Aalborg Havn. Denne overværes af HMD Dronningen, Forsvarschefen, general Knud Bartels, og Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, samt en række andre militære chefer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Mobiltelefoni viser ingen sammenhæng med kræft
Next post Danske F-16 vender hjem fra Libyen