
Ex-guvernør idømt 14 års fængsel for korruption
Den tidligere guvernør i staten Illionois, Rod Blagojevich, er blevet idømt 14 års fængsel.
Dommen faldt i en sag hvor Blagojevich bl.a. var tiltalt for, at presse kampagnepenge ud af bl.a. et byggefirma og for at ville sælge den nuværende amerikanske præsident, Barrack Obamas plads i Senatet.
Er tidligere frikendt
Blagojevich blev arresteret den 9. december 2008 efter FBI havde aflyttet hans telefon, hvor han i en samtale taler om, at “spinde guld”, på Obamas ledige sæde. I januar 2009 blev han fjernet fra sit embede i Illionois og fik samtidig et livslangt forbud mod at beklæde et offentligt embede i samme stat.
Rod Blagojevich blev sidste år frikendt i stort set alle anklager mod ham, da nævningene ikke kunne blive enige.
Men i juni i år blev han kendt skyldig i 17 ud af 20 anklagepunkter, herunder korruption og for at ville sælge Obamas plads.
I går kom så dommen – 14 års fængsel. Blagojevich skal sidde mindst 85% af sin fængselstraf – dvs. 11,9 år, før han er berretiget til prøveløsladelse.