Røveridømt flugtfange anholdt

Den røveridømte Nick Soumah fik to måneder på fri fod. Hans meddømte Samir Loudivi er fortsat på flugt.

Nick Soumah (tv.) blev fanget i onsdags af svensk politi, hans meddømte, Samir Loudiyi (th.) er stadig på fri fod.Foto: Politiet - manipulation: mediekollektivet

Nick Soumah flygtede den 6. oktober fra byretten i Aalborg. I tirsdags stoppede hans selvvalgte udgang, da han blev anholdt af svensk politi.

Anholdelsen skete i Göteborg i forbindelse med et besøg på et sygehus.

Hans røveridømte kammerat Samir Loudiyi – der også flygtede 6. oktober 2011 – er fortsat på fri fod.

Nick Soumah vil blive udleveret til afsoning i Danmark.

Nick Soumanh og Samir Loudiyi er dømt for et røveri lørdag 19. marts i år, hvor 3 maskerede mænd begik væbnet røveri mod urmagerforretningen Klitgaard i Bispensgade i Aalborg.

Udbyttet blev ure til en værdi af cirka 1 million kroner.

Politiets efterforskning førte til, at tre svenske statsborgere blev anholdt og sigtet for røveriet. De har siddet varetægtsfængslet indtil 25. august, hvor retssagen mod dem begyndte.

Den 6. oktober skulle der finde domfældelse sted ved byretten i Aalborg. I pausen umiddelbart inden domsafsigelsen lykkedes det 2 af gerningsmændene at flygte fra byretten, hvoraf den ene, Nick Soumah, altså blev pågrebet 6. december 2011. Den anden, Samir Loudiyi, er stadig på fri fod.

Alle 3 tiltalte blev idømt fængsel i 2 år for røveriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Minister: Bedre løsning for balkansoldater med psykiske mén
Next post Stadig problemer med dyrevelfærden på minkfarme