Troels Lund Poulsen tager orlov fra Folketinget

Den tidligere skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), søger nu orlov fra Folketinget.

Den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen søger orlov fra Folketinget. Foto: Folketinget.
Det sker samme dag, som Ekstra Bladet afslørede, at avisen for godt et år siden blev tilbudt fortrolige skatteoplysninger af Troels Lund Poulsens daværende spindoktor Peter Arnfeldt.

Den meget virvar omkring Helle Thorning-Schmidts skattesag har, ifølge Troels Lund Poulsen, gjort det svært at være politiker:

“Derfor ser jeg mig på nuværende tidspunkt ikke i stand til at udføre mit politiske arbejde tilfredsstilende, og derfor vil jeg i morgen ansøge Folketingets formand om orlov fra mit hverv som folketingsmedlem.” – skriver den tidligere skatteminister i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen skriver han også:

“Jeg vil også gerne igen slå fast, at jeg fuldt og helt har levet op til min tavshedspligt i forhold til personfølsomme oplysninger”.

Læs også: Ekstra Bladet fik tilbudt Thornings skattepapirer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Pres på de københavnske herberger
Next post Lars Løkke: Jeg har fuld tillid til Troels Lund Poulsen