af Rolf Larsen
søndag 18 december, 2011 Kl. 12:45 · 0 kommentarerDen tjekkiske forfatter og tidligere præsident, Václac Havel er død.
Efter fløjsrevolutionen i 1989 blev Václac Havel, der var leder af partiet Borgerforum, valgt til præsident for Tjekkoslovakiet. Efter landets deling, blev han i 1993 valgt til præsident for Den Tjekkiske Republik. En position han besad frem til februar 2003.
Dramatikeren der blev politiker
Havel var først og fremmest dramatiker. Han fik sit gennembrud som dramatiker i 1963 med stykket Havefesten (Zahradní slavnost). Han har også skrevet poesi og essayistiske bøger.
I sit forfatterskab var Václav Havel meget kritisk overfor totalitære systemer, som kommunismen, og det fik da også magthaverne i det kommunistiske Tjekkoslovakiet til at forvise ham fra teatret. Det blev starten på hans politiske karriere.
Harvel var, som tidigere skrevet, en central figur i Charter 77 og hans engagement var kendt uden for Tjekkoslovakiets grænser.
Václav Havel døde i en alder af 75 år efter længere tids sygdom.