Falck: Relativt rolig nytårsnat

Falck har haft en relativt rolig nytårsnat sammenlignet med sidste år. I år er Falck rykket ud til i alt 165 brande på landsplan, hvilket er ganske få flere i forhold til sidste års 153 brande.

Det har helt overvejende været containerbrande, som Falck er rykket ud til.

– Der har været koldt og vådt flere steder i landet, og det kan have været årsag til det relativt lave antal brande, og derudover kan vi selvfølgelig også håbe på, at folk er blevet bedre til at passe på sig selv, hinanden og omgivelserne, siger kommunikationsmedarbejder i Falck Trine Kristensen.

Selv om der har været en lille smule flere brande i forhold til sidste år, er antallet af brande generelt faldet de seneste par år. Nytåret 2008/2009 kunne tegne sig for 278 brande – et tal, der året efter var faldet til 268 brande på landsplan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Mand sigtet for at ville dræbe sin kone
Next post 81-årig offer for rovmord