Glittede tilbudsaviser mister glansen

Reklamer og tilbudsaviser får ikke som tidligere forbrugerne ned i butikken for at handle, viser ny undersøgelse fra CBS

Når den danske forbruger åbner postkassen, ligger der i gennemsnit fire supermarkedsreklamer hver dag. Der bruges milliarder på markedsføring i dagligvarebranchen, og tilbudsaviserne har flere sider end nogensinde, men det synes ikke at påvirke forbrugeren til at gå ned og handle, som det gjorde før i tiden.

Det viser den første uvildige undersøgelse af tilbudsavisernes effekt på dagligvarebranchen. Ifølge ekstern lektor Per Østergaard Jacobsen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, så er det vaner, der får branchen til at blive ved med at bruge penge på aviserne, på trods af de ikke har den ønskede effekt.

– Der eksisterer en fastlåsthed, en slags plejer-mentalitet, i branchen, som skaber en barriere for ny udvikling, siger Per Østergaard Jacobsen, der har været med til at udarbejde rapporten ’Effekter & virkningsgrader af markedsføring – Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen’, som er den første uvildige undersøgelse af tilbudsavisernes effekt på dagligvarebranchen.

Tilskud virker ikke efter hensigten
Leverandører giver supermarkederne ca. 7 milliarder om året for at reklamere for deres produkter – blandt andet gennem tilbudsaviser – for at skabe omsætning af deres produkter i butikkerne. Rapporten konkluderer, at det ikke virker efter hensigten.

– Der betales faktisk mere i markedsføringstilskud, end der anvendes til markedsføring. Det opleves som en forretning i sig selv at producere og distribuere tilbudsaviser for kæderne, også selv om en del af tilskuddet gives til rabatter, der yderlige kan nedsætte prisen, siger lektor og medforfatter Claus Varnes fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi.

Dagligvarepriser er stigende
Dagligvarepriserne i Danmark ligger blandt de højeste i Europa og rapporten diskuterer derfor, om det høje markedsføringstilskud kan være en del af årsagen.Ifølge holdet bag rapporten er spørgsmålet nu, hvor langt dagligvarebranchen vil gå, og om der vil komme forbruger- eller miljøpolitiske reguleringer, der kan ”tvinge” branchen til at agere anderledes. Det kunne for eksempel være, at forbrugerne fik mulighed for at sige ”ja tak” til reklamer i stedet for ”nej tak”.

Læs også: Nu kan virksomheder også sige “Nej tak til reklamer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Bedre bure til danske høner
Next post Krydstogtskib kæntret i Middelhavet