Uffe Ellemann-Jensen stopper som formand for Det Udenrigspolitiske Selskab

Efter 19 år som formand for DUS har Uffe Ellemann-Jensen besluttet at trække sig tilbage fra posten. Det sker med et foredrag for Selskabets medlemmer i Nationalmuseets Festsal på tirsdag. Her vil Uffe Ellemann-Jensen tale om ’Den Europæiske Union og Danmark’.

Sit første foredrag som formand for DUS holdt Uffe Ellemann-Jensen den 2. juni 1993. Dengang talte han om Danmark og Europa efter den 18. maj, hvor danskerne havde stemt ja til unionen – med fire undtagelser.

Uffe Ellemann-Jensen var formand for partiet Venstre i årene 1984-1998 og udenrigsminister i årene 1982-1993, hvor han lagde grunden til en mere aktiv dansk udenrigspolitik, ikke mindst i forhold til de østeuropæiske og især de baltiske lande. I 1993 afløste han professor, dr. polit. Erling Olsen som formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.

DUS er en forening, sitftet i 1946 for at fremme kendskabet til og interessen for udenrigspolitiske spørgsmål i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Danmark digitaliseres med stormskridt
Next post Stop for fosfor i søer