af Rolf Larsen
søndag 1 januar, 2012 Kl. 11:54 · 0 kommentarerEn voldsomt jordskred ved Byneset i den vestlige del af Trondheim kommune i Norge, fik i dag de lokale myndigheder til at slå katastrofealarm.
Lokale huse og gårde er blevet evakueret, da myndighederne frygter, at jordskredet skal blive større.
Ifølge den norske Adresseavisens netavis Adressa.no strækker jordskredet sig over en strækning på op mod 1000 meter.
Flere veje i området er blevet afspærret og politiet beder folk om at holde sig væk fra området:
- Jorden i området er usikker og det er forbundet med fare at bevæge sig i nærheden, siger indsatsleder Tore Kyllo til Adressa.no.
Ingen mennesker er kommet noget til i jordskredet.
Senest opdateret kl. 21.03
View Larger Map
Jordskredet er sket i Byneset i den vestlige del af Trondheim Kommune.