Kriminelle misbruger e-mærket

Vi har efterhånden lært, at e-mærket er garant for, at der er tale om en seriøs netbutik. Og det har kriminelle også forstået, og derfor misbruges mærket mere og mere.

e-mærkets logo er

Kriminelle udnytter at vi har tillid til e-mærket.
normalt den bedste sikkerhed, kunder har for, om en netbutik er et sikket sted at handle.

Det har kriminelle bagmænd nu opdaget og udnytter det i stor stil. Baseret på e-mærkets store troværdighed, er kriminelle begyndt at bruge falske kopier af logoet som lokkemad og får dermed intetanende kunder til at udlevere kort- og kontooplysninger.

– De kriminelle opretter falske netbutikker og for at virke ægte og troværdige lægger de kopier af e-mærkets logo ind på forsiden. Vi har over det sidste år fundet 10 fup-netbutikker, seneste eksempel er ostyler.com, siger direktør hos e-mærket Lars Schmidt Larsen og fortsætter:

– Man kan godt se, at det er en falsk kopi, eftersom linket er tomt, men kun hvis man bevæger musen henover. Ellers kunne man godt tro, at det var en godkendt netbutik.

De falske netbutikker ligner altså de ægte til forveksling. Kunderne kan endda lægge varer til betaling som normalt, og der kommer også et vindue til indtastning af betalingsoplysninger. Det er imidlertid kun disse oplysninger, der bliver gemt til senere brug.

Lars Schmidt Larsen forklarer:
– Ostyler.com og lignende fup-netbutikker er sat op med det ene formål at høste kort- og kontooplysninger. For at skaffe så mange som muligt har bagmændene gjort alt for at fremstå troværdige. I Danmark betyder en e-mærkecertificering, at både penge og køb er sikre. Derfor er det meget naturligt, at valget er faldet på netop vores logo.

Umiddelbart kan e-mærket ikke gøre meget ved de falske netbutikker, da de hovedsagelig er baseret i udlandet.

Klik ALTID på e-mærket – så er du sikker
Kunder kan dog hurtigt selv sikre sig, at de ikke er havnet i kløerne på kriminelle. Hvis e-mærkets logo er ægte, er det et aktivt link, som åbner et vindue med e-mærkets website. Hvis logoet bare er et symbol, man ikke kan klikke på, er der tale om en ulovlig kopi.

Sådan undgår du at blive snydt – se e-maerket.dk
Det kan være svært at gennemskue, om en netbutik er fup eller fakta, men der er nogle sikre tegn som skal få dine alarmklokker til at ringe. Dem kan du se på e-maerket.dk

Om e-mærket
e-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel. Følgende organisationer står bag e-mærket: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Rupert Murdoch starter ny søndagsavis
Next post Britisk dom gør bilimport billigere