Søvndal vil stoppe brugen af tortur-oplysninger

Det skal være slut med at bruge oplysninger som er fremkommet ved tortur, det mener Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

Ifølge dagens udgave af Berlingske, så gør Villy Søvndal dermed op med en omstridt fremgangsmåde i den tidligere regerings politik i kampen mod terrorisme.

– Vi har gjort det til en vigtig ting i regeringens politik at forsvare menneskerettighederne og bekæmpe tortur, og derfor vil det være underligt og modsætningsfyldt at anvende oplysninger, der er fremkommet under tortur, siger Villy Søvndal til Berlingske.

Villy Søvndal siger også til Berlingske, at han ikke mener, at man får troværdige oplysninger under tortur.

PET har haft grønt lys til at benytte de informationer, som man fik fra andre landes efterretningstjenester og som var fremkommet ved hjælp af tortur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Risiko for at svage unge ikke får efterværn
Next post Soldat dræber 16 civile