Ole Sohn mødtes med Koreas præsident

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (F) mødtes i går med Koreas præsident og Koreas minister for Vidensøkonomi for at tale erhvervsmæssige samarbejdsmuligheder.

Koreas præsident Lee Myong-bak har for alvor sat den grønne vækstdagsorden i spil i Korea, og landet fremstår i dag som et innovativt land med fokus på innovative teknologier, design og forretningsmuligheder. Det åbner en række erhvervsmæssige muligheder for Danmark, fordi Korea ser Danmark som forgangsland på området.

– Jeg ser gode samarbejdsmuligheder, og vi oplever stor interesse fra de danske virksomheder i det koreanske marked. Det ses bl.a. ved at 77 danske virksomheder deltager i erhvervsfremstødet her i Korea. Det er den hidtil største danske erhvervsdelegation i Asien, siger Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

Præsidenten har sat grøn vækst højt på dagsordenen i Korea ved at investere i grønne projekter, teknologier og løsninger, og der er stor interesse i at samarbejde med Danmark, som Korea ser som forgangsland på området. Jeg vil arbejde for, at danske løsninger er i front med at omstille økonomien i en mere bæredygtig retning.

Den koreanske minister for Vidensøkonomi er ansvarlig for Koreas erhvervs- og vækstpolitik samt søfart. I Korea har man – ligesom i Danmark – valgt at fokusere på perspektivrige erhvervsområder for at styrke jobskabelse og vækst, herunder grøn vækst.

– Korea fokuserer på konkrete styrkepositioner for at fremme vækstdagsordenen. Her kan vi samarbejde med Korea og hente inspiration om bl.a. Grøn vækst, siger Ole Sohn.

Det er hensigten på tirsdag at underskrive en samarbejdsaftale om grøn skibsfart.

Aftalen fokuserer på innovationsprojekter, international lovgivning og incitamenter til at fremme kvalitetsskibsfart, og jeg er glad for at kunne styrke samarbejdet mellem Danmark og Korea. Det vil være til gavn for både danske udstyrsleverandører og rederier – samt for at fremme grøn vækst globalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Frankrigs nye præsident hedder Hollande
Next post Få besøg af tandlægen på arbejdet