Pia K: En urimelig og skæv skatteaftale

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, retter en hård kritik mod den skatteaftale, som blev indgået fredag aften.

– Jeg synes grundlæggende ikke om det, jeg kender til aftalen. Dansk Folkeparti mener slet ikke, at danskerne har brug for en skattereform, menderimod for ro og tryghed. Den her tager fra de fattige og giver til de rige. Det er ganske, ganske utroligt, at en socialdemokratisk ledet regering i ramme alvor kan finansiere skattelettelser til velstående borgere ved at tage penge fra lavtlønnede, pensionister og medborgere på overførselsindkomster, som ikke kan ændre på deres situation. Så er jeg i grunden ligeglad med, om de tager pengene i morgen eller i 2016, siger Pia Kjærsgaard.

Hun tilføjer:

– Venstre må jo selv om, hvad de gør, det er jo i store dele deres politik. Men jeg er jublende lykkelig for, at det er lykkedes Venstre at stoppe det helt urimelige angreb på folkepensionen og på boligejerne. Det ulykkelige er, afgifterne nu stiger igen-igen. Almindelige pensionister og lavtlønnede kan altså ikke flygte fra afgifts-bygen, så de må bare hver dag trække flere penge op af lommen som følge af den her såkaldte reform. Det er uretfærdigt, det er socialt skævt og det er bestemt ikke det, som danskerne har brug for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Metalformand: Godt med bred skatteaftale
Next post Johanne: Vi er ikke længere støtteparti for regeringen