Danskerne skal igen have nyt TV

Danskerne får mulighed for mere HD-TV over stueantennen, men nu venter endnu en investering i nyt TV-udstyr. Det er tredje gang inden for tre år at forbrugerne skal til lommerne.

Boxer, der er distributør af digitalt TV via det jordbaserede sendenet, har fået lov til at udsende HD-TV på en række frekvenser, som ellers var tiltænkt mobil-TV via DVB-H standarden. DVB-H er nemlig droppet i Danmark og en række andre lande i Europa.

Nyt udstyr nødvendigt
Hvis kunderne vil have glæde af de nye kommende HD-kanaler, medfører det en udgift til indkøb af nyt, såkaldt DVB-T2 kompatibelt udstyr. Det skriver Mobilsiden.dk.

Senest skiftede mange udstyr og TV i slutningen af 2011 / starten af 2012 for at beholde TV 2. Men til manges store overraskelse, så er det helt nye TV, måske slet ikke klar til HD-TV fra Boxer.

I Danmark er der sket to skift i digital-TV udstyr indenfor tre år. I 2009 gik man fra analoge udsendelser til digitalt TV (DVB-T med MPEG2). I begyndelsen af 2012 slog DVB-T med MPEG4 for alvor igennem, og nu følger så DVB-T2 – det tredje skift på blot tre år.

Skiftet til DVB-T2 startede allerede i april måned hvor Boxer lancerede HD-TV, der netop kræver et kompatibelt TV eller set top-boks. Det er denne standard, der med beslutningen om ikke at indføre mobil-TV fra Boxer, får mere liv.

Da mange danskere ikke har DVB-T2 kompatibelt TV-udstyr i hjemmet, må de endnu engang til lommerne, for at få glæde af de nye HD-TV tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post F-16 tabte missil over Danmark
Next post Skatteministeriet anmelder SKAT til politiet