Færre tvangsudsættelser fra de almene boliger

De seneste tal over tvangsudsættelser fra det almene boligselskab KAB viser en klar tendens: Der sættes færre ud af lejlighederne pga. huslejerestancer. By- og boligminister Carsten Hansen (S) er lettet over tallene og mener, regeringens initiativer for at forbedre lejernes privatøkonomi er begyndt at virke.

Hos KAB opgør man hver måned antallet af tvangsudsættelser som følge af huslejerestancer og hvis man sammenligner tallet fra august 2012 med august-tallet fra de foregående år, kan man se en klar tendens: Der er nu tale om et fald i antallet af tvangsudsættelser på 20%.

– Antallet af tvangsudsættelser har gennem de senere år været stigende i hele den almene boligsektor. Nu viser KABs tal, at vi endelig ser ud til at få knækket kurven. Det er jeg selvfølgelig meget lettet over, siger Carsten Hansen (S).

KABs opgørelse viser, at deres samlede antal udsættelser for de første 8 mdr. er 176 i 2008, 213 i 2009, 253 i 2010, 321 i 2011 og 261 i 2012.

– Vi har afskaffet starthjælpen og fjernet kontanthjælpsloftet, styrket gældsrådgivningen over for beboerne og fjernet de såkaldte løbedage for betaling af huslejen. Alt sammen noget, der forbedrer lejernes privatøkonomi og forebygger tvangsudsættelser, siger Carsten Hansen (S).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Tusindvis af danskere franarret password i Hotmail spam
Next post Danskerne er vilde med deres biler