Uddannede familieplejere kræver ordentlige forhold

Kommunerne er bekymrede over mangel på familieplejere. Landets socialtilsyn peger på, at der er brug for at sætte fokus på rekruttering.

– Hvis vi skal skrue op for rekruttering af familieplejere kræver det ordentlige arbejds-forhold for familieplejerne og solid uddannelse af dem, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Der er mangel på familieplejere rundt om i kommunerne, der peger på, at det er svært at rekruttere nye familieplejere.

– Hvis det skal være attraktivt at være familieplejer og vi vil tiltrække dygtige, uddannede familieplejere, så kræver det, at der bliver sat fokus på ordentlige arbejdsforhold for familieplejerne. De skal have adgang til en solid grunduddannelse, til løbende efteruddannelse og supervision, de skal have mulighed for sparring i det daglige og de skal have den sikkerhed i jobbet, en overenskomst med kommunerne vil kunne give dem. Familieplejere løfter en væsentlig opgave overfor udsatte børn og unge. Og derfor er det også væsentligt, at de har de rigtige kompetencer og den rette faglighed og at de får støtte til deres indsats – det er vigtigt, at de ved, de får den nødvendige støtte til deres arbejde. det kan vi Fx opnå via en tilknytning til en døgninstituion. Og for at kunne tiltrække og fastholde de rette familieplejere kræver det ordentlige forhold, siger Benny Andersen.

Kommunerne kritiserer socialtilsynene for at være for langsomme med at godkende nye plejefamilier. Det giver problemer med at skaffe nok plejefamilier, mener kommunerne. Benny Andersen peger på, at godkendelsesprocessen er vigtigt, og at det derfor vil være forkert at presse det for hurtigt igennem:

– Vi er meget glade for de nye socialtilsyn og hele grundtanken bag tilsynsreformen. Så jeg kan være bekymret for, hvis kommunerne får held med at insistere på, at tilsynene går på kompromis med godkendelses-processen af nye plejefamilier, fordi de mangler nye.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Far tog livet af baby og sig selv
Next post Dansk Byggeri: Konkurstal spreder ikke julehygge